Sådan maler du væggen som en professionel

Sådan maler du væggen som en professionel

Der er intet bedre end professionelle malere, når det kommer til malerarbejde. Men ved du, hvordan vi opnår vores flotte resultater? Vi har samlet nogle gode råd til dig, som drømmer om at male dine egne vægge som en professionel. Du kan nemlig sagtens ende op med flotte nymalede vægge. Selvom det kan være svært at male lige så godt som en professionel maler, er der alligevel flere ting, du selv kan gøre for at forbedre dine evner inden for malerarbejdet.

Godt forarbejde betyder meget

Et godt forarbejde betyder meget, når det kommer til det færdige resultat. Denne vejledning vil guide dig igennem processen.

● Fjern den gamle maling, hvis den sidder løst. Gør dette ved hjælp af en spartel. Det kan være nødvendigt at slibe områder, hvor der er lidt maling tilbage, så overgangen mellem overfladerne med maling og uden maling ikke er synlig.

● Vask væggen ned, så de er frie for støv, snavs og andet skidt. Hvis der males på en beskidt overflade, hæfter malingen ikke optimalt. Det påvirker malerarbejdet og resultatet. Husk at vaske snavs og fedt ned med vand eller grundrens. Skyl efter ved at tørre overfladerne af med en svamp, som er blevet skyllet i rent vand.

● Hvis der er revner eller huller i overfladen, skal væggene spartles. Børst eller støvsug områderne inden spartelmasse kommer på med en spatel. Pres massen godt ind i huller og revner. Når massen er helt tør, slibes den plan med væggen. Dette gør dit malerarbejde nemmere og resultatet mere ensartet.

Det rigtige udstyr

Når du er færdig med forarbejdet, er du klar til male dine vægge. Det er vigtigt at have det rigtige udstyr til processen. Vi har nogle gode råd, når det kommer til udstyret.

● Køb ikke det billigste malerudstyr, da kvaliteten ofte er tilsvarende lav.

● Brug lidt ekstra penge på noget malergrej af god kvalitet - du vil ikke fortryde det.

● Tænk over valget af det rette udstyr f.eks., hvilken malerrulle du skal bruge til den konkrete maleropgave.

● Flest maleopgaver kræver både pensel og malerulle.

● Malertape er en god hjælp under og efter malerarbejdet. Det gør det nemt at male langs kanter, lister og karme.

Malerproces og malerteknik

Med et godt forarbejde og udstyr er du nået langt i processen. Det er vigtigt, at selve malerarbejdet bliver udført ordentligt. Derfor giver vi dig vores bedste malertricks, så du er klædt godt på til opgaven.

● Start med at male kanter, karme, hjørner osv. med en pensel og en lille malerrulle. Mal derefter de store flader. Undgå for tynde lag. Brug derfor rigeligt med maling, så du maler vådt i vådt.

● Tilpas mængden af malingen for at undgå vildfarne løbere og malerstænk på den flade, som allerede er malet.

● Husk at lufte ud, mens du maler. Maling kan afgive nogle lugte/gasser, inden den tørrer. Tørretiden afhænger af, hvor varmt rummet er. Jo varmere rummet er, jo hurtigere tørrer malingen.

Godt malerarbejde kræver grundighed og tålmodighed

Det kræver grundighed og tålmodighed for at opnå et godt malerarbejde. Det betyder, at det er en god ide at male overfladerne mindst to gange. Én gang er ikke altid nok, og du vil kunne se en tydelig forskel med to lag maling. Det er generelt vigtigt at være grundig og tålmodig, så du er sikker på at få spartlet, slebet og malet ordentligt.

God fornøjelse med din maleropgave :-)

Forrige
Forrige

Hvordan udregnes prisen på malerarbejde?

Næste
Næste

Sådan fjerner du selv tapet i dit hjem