Sådan fjerner du selv tapet i dit hjem

Er du træt af dit gamle tapet i dit hjem? Eller er du lige flyttet ind, hvor der er tapet, som du gerne vil slippe af med? Så er du kommet til det rette sted. Vi vil komme med nogle gode tips og tricks i dette indlæg til, hvordan du nemt og enkelt kan fjerne det selv. Det virker måske som en umulig opgave, men med de rette redskaber og den rigtige teknik, er det meget ligetil.

Hvordan fjerner man tapet?

Når du skal fjerne tapet, findes der mange forskellige metoder, som du kan benytte. Det afhænger af, hvad væggen er lavet af, og hvor gammelt tapetet er. Vi vil gennemgå disse metoder én for én i dette blogindlæg, men først kigger vi nærmere på, hvad du skal bruge til at fjerne tapetet med.

Dé rette redskaber til at fjerne tapet

Materialerne og værktøjerne afhænger af hvor meget tapet, det drejer sig om, hvor gammelt det er, og hvad væggen er lavet af. Flere værktøjer går dog igen. De mest nødvendige er:

● Tapetridser

● Tapetstripper

● Afdækningsplast

Du kan finde en gennemgang nedenunder af de forskellige metoder, du kan bruge, når du skal fjerne tapet. På den måde kan du komme til at vide præcis hvilke redskaber, du skal anskaffe dig.

Sådan fjerner du gammelt tapet

Det kan godt betale sig at tage de skrappe midler i brug, når du skal fjerne gammelt tapet fra en almindelig væg. Denne vejledning vil guide dig igennem processen.

● Rids det gamle tapet med en tapetridser. På den måde kan tapetopløseren

nemmere trænge ind i tapetet.

● Påfør tapetopløseren med en malerrulle. HUSK at bruge sikkerhedsbriller, da det kan sprøjte.

● Dæk væggen til med afdækningsplast. Det klistrer sig selv fast til væggen og forhindrer, at tapetopløseren fordamper. Lad plastikken og tapetopløseren sidde så længe, som det er angivet på flasken.

● Fjern afdækningsplastikken og ryk tapetet ned. Hvis der er steder, hvor tapetet ikke slipper, kan du bruge en tapetstripper.

● Fjern de sidste tapetrester med en bred spartel, som du kører over væggen nogle gange.

● Støvsug eller fej væggen til sidst, så den er fri for løse korn.

Fjern nyere tapet med skyllemiddel

Du kan fjerne nyere tapet med skyllemiddel. Følg vejledningen nedenfor.

● Rids det gamle tapet med en tapetridser.

● Bland skyllemiddel og vand i forholdet 1:4. Hæld blandingen i en sprayflaske. Nu er du klar til at fjerne tapetet.

● Spray opløsningen på tapetet og fordel væsken med en klud.

● Lad opløsningen virke i et par minutter. Nogle dele af tapetet vil løsne sig, og du kan forhåbentligt trække det af i baner.

● Brug spartlen eller tapetskraberen for at sikre dig, at alle tapetrester er væk.

● Til sidst fej eller støvsug væggen.

Fjern tapet fra gipsvæg

Hvis du har gipsvægge med tapet, er det straks en anden situation. Du kan ikke følge nogle af de ovennævnte metoder, da det vil beskadige væggen under tapetet. I stedet er du nødt til at:

● Sætte nyt tapet oven på det gamle

Eller

● Sætte en gipsplade på og derefter tapetsere på ny.

Vælg en miljøvenlig løsning – damp tapetet væk

Du kan sagtens vælge at benytte en tapetafdamper til at fjerne tapet. Denne metode er dog mere tidskrævende og besværlig, fordi du kun kan dampe et mindre område adgangen. Det kommer derfor til at tage tid med en tapetafdamper, hvis du har mange vægge, hvor der skal fjernes tapet.

Til gengæld er en tapetafdamper en mere miljøvenlig og mild løsning, og derfor tiltaler den mange. Tapetafdamperen bruger kun vand, som fyldes i beholderen. Derefter sætter du stikket i kontakten, og så er den klar til brug. Du skal holde damppladen op mod væggen, så dampen kan løsne tapet og tapetklister. Denne metode virker dog ikke, hvis du har en gipsvæg.

Held og lykke med processen :-)

Forrige
Forrige

Sådan maler du væggen som en professionel

Næste
Næste

Sådan undgår du penselstrøg og striber når du maler