3 ting der er værd at vide når du skal male dit gulv

Tjek om dit behandlede trægulv kan males over

Hvis du er i tvivl om, om du kan male på dit gulv, der tidligere er blevet behandlet, kan du male en prøve bag en dør eller i et mørkt hjørne. Lad malingen tørre, og når den er hærdet, sætter du et kraftigt stykke tape på malingen og river det af igen med et snuptag. Løsner malingen sig, er den ikke foreneligt med det, der er blevet brugt tidligere, eller også er det fordi forarbejdet ikke er blevet gjort ordentligt. Hvis malingen 'kryber' eller laver 'sildeøjne', når du har malet, er det ofte, fordi du ikke har fået slebet eller rengjort gulvet grundigt nok.

TIP Er dit gulv meget slidt? Vælg en halvblank maling i stedet for højglans - det skjuler sprækker og ujævnheder bedre!

LYSE GULVE FÅR RUMMET TIL AT VIRKE STØRRE

Hvis du får malet dine gulve i en hvid eller grå farve, vil du få mere lys i hjemmet. De lyse nuancer giver dit rum et let udtryk, og det er derfor et populært valg blandt mange. Lyse gulve har ligeledes den fordel, at de får rummet til at virke større, fordi de lyse flader er med til at skubbe væggene udad og sprede lysindfaldet.

MØRKE GULVE BINDER RUMMETS ELEMENTER SAMMEN

Der har de seneste år været en trend, hvor lyse farver i højere grad vælges i køkkener, stuer, mødelokaler og andre rum. De lyse farver er gode til at give et let udtryk og tiltrække solens lys, men det kan give et ensformigt udtryk, hvis alle elementer får en lys nuance. Med en blanding mellem mørke og lyse nuancer får du et dynamisk udtryk i hjemmet, og det kan du blandt andet få ved at vælge et sort eller mørkt gulv. Det er med til at binde dine elementer sammen i hjemmet, så de hver især kommer til deres ret. Du skal være opmærksom på, at støv og snavs er mere synligt på et sort gulv.

Forrige
Forrige

Sådan maler du vægge og får et perfekt slutresultat

Næste
Næste

Højglans, eller mat. Hvilken maling skal jeg vælge?